Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

FAQ - Generelt

Find svar på de spørgsmål, som oftest bliver stillet om Grindsted-foreningerne inden for kategorien 'generelt'.

  • Er der ukendte forurenede grunde i Grindsted?

    Det kan der godt være. Regionen har dog allerede registreret oplysninger om en række jordforureninger i Grindsted og er i gang med at undersøge via gamle registre og arkiver, om der er andre steder i byen, der har været aktiviteter, der kan have givet anledning til jordforurening. Du kan se, om der er registreret forurening på en adresse via dette link: https://rsyd.dk/wm282374

    Har du kendskab til andre mulige kilder til jordforurening, er du velkommen til at kontakte kommunen eller regionen.

  • Hvad er Grindsted-stoffer?

    ”Grindsted-stofferne” er en betegnelse for de stoffer, der entydigt kan relateres til det tidligere Grindstedværkets produktion, det vil sige primært medicinalprodukter.

    Herudover har virksomheden anvendt stoffer, som også kendes fra andre brancher, for eksempel klorerede opløsningsmidler og oliestoffer. I alt er der oplysninger om 1.169 forskellige stoffer.

    En del af stofferne er uskadelige, men iblandt er også stoffer som klorerede opløsningsmidler, kviksølv og oliestoffer.

  • Hvad er vinylklorid?

    Vinylklorid stammer fra nedbrydning af de klorerede opløsningsmidler PCE og TCE (per- og trichlorethylen). Hvor hurtigt, denne nedbrydning foregår, afhænger af mange forskellige faktorer (for eksempel om der er ilt i grundvandet, om der er bakterier til at ”spise” de forurenende stoffer og hvilke andre stoffer, der er til stede i grundvandet). Regionens undersøgelser viser, at der sker nedbrydning af klorerede opløsningsmidler til vinylklorid på forureningens vej fra fabriksgrunden til åen, men det er ikke muligt at komme med et bud på, hvor lang tid det tager at nedbryde vinylklorid.

  • Hvad kan man gøre her og nu for at bedre forholdene i åen?

    Den bedste mulighed i forhold til at forbedre vandkvaliteten i åen er en indsats langs åen, hvor grundvandet kommer op tæt på overfladen. Her kan man opnå en forholdsvis hurtig effekt.

  • Hvilke udfordringer er der i Grindsted?

    De forurenede arealer ligger tæt på byen. Så hvis man for eksempel begynder at åbne op til forureningen i banegravsdepotet, skal byens borgere selvfølgelig kunne beskyttes mod, at støv, støj og forurening blæser ind over beboelsesområder. Det vil kræve væsentligt større sikkerhedsforanstaltninger end i Kærgård Klitplantage, hvor der er langt til naboerne.

    Andre steder ligger forureningen i grundvandet i helt ned til 80 meters dybde, som teknisk vanskelliggør en oprensning, ligesom forureningsfanens bredde i grundvandet på op til to kilometer også udgør en udfordring. 

  • Hvis man ikke gør noget, hvornår vil naturen af sig selv have nedbrudt forureningen?

    Det er meget vanskeligt at sige. Nogle stoffer som for eksempel kviksølv nedbrydes ikke, men selv for de stoffer, som er nedbrydelige, vil svaret nok være mange hundrede år.

  • Hvor ender den dybtliggende forurening?

    Den ender i Grindsted Å. I store dele af Grindsted by befinder den kraftigst forurenede del af fanen sig i grundvandet i 40 til 60 meters dybde. Tæt på Grindsted Å strømmer grundvandet imidlertid nærmest lodret op mod åen, fordi vandtrykket i åen er lavere end i det dybe grundvand.

  • Hvor hurtigt vil I kunne fjerne forureningerne?

    Den faste forurening kan fjernes i løbet af en kortere årrække, men derfra vil der formentlig gå mellem 20 og 50 år, før de synlige effekter træder frem ved Grindsted Å. En grundvandsoprensning vil tage årtier at gennemføre. Så der findes ingen hurtige løsninger, når vi taler Grindsted-forureningerne.   

  • Hvordan skal man forhindre forureningen i at blive ved med at strømme til Grindsted Å?

    Man kan fx foretage en afværgepumpning, hvor man pumper det forurenede grundvand op, inden det når åen, og så sende det igennem et rensningsanlæg. Men det er en meget omkostningsfuld metode, som skal køre i årtier, hvis ikke århundreder. Samtidig ligger der mængder af kviksølv og andre tungmetaller i bunden af åen, som også skal fjernes.

  • Hvorfor går man så ikke bare i gang med at fjerne det, man kan?

    Det er ikke så lige til. Banegravsdepotet ligger tæt ved byen, og hvis vi begynder at grave der, vil det – udover at give en masse støv- og støjgener – også frigive forurening til luften. I Kærgård bar folkene lufttætte dragter og gasmasker, mens de gravede forurening væk fra gruberne.

  • Kan forureningen true drikkevandet?

    Nej. Al forureningen strømmer via grundvandet mod Grindsted Å. Drikkevandet i Grindsted indvindes opstrøms og langt væk fra de forurenede områder, og det er ikke muligt, at det vand, som vandværket indvinder, kan blive forurenet af forureningerne fra det tidligere Grindstedværket.

  • Kan I løse de udfordringer?

    Ja, regionen kan udvikle metoder til at gøre noget ved alle dele af oprensningen, hvis der kan findes penge til det. Men der er ikke tale om en hyldevareløsning, som bare kan købes og sættes i værk med et snuptag. I Kærgård Klitplantage har det taget cirka 10 år at udvikle og teste de kombinationsmetoder, der gør, at man kan oprense forureningen i grundvandet under gruberne. 

  • Ville det ikke være bedst at fjerne al forurening?

    Nej, den bedste måde at sikre sundhed, grundvand og overfladevand på er ikke nødvendigvis ensbetydende med en fuldstændig oprydning.