Droneflyvning over Grindsted Å og Engsøen i nat
Drone vil natten mellem mandag den 13. april og tirsdag den 14. april lave Termisk overvågning af Grindsted Å og Engsøen
Vejrudsigten for natten mellem mandag den 13. april og tirsdag den 14. april ser lovende ud for Grindsted-området i forhold til droneflyvning, og derfor vil der i nat foregå termisk dataindsamling via droneflyvning.
Flyvningen foregår i 90m højde, så dronen vil formodentlig ikke virke lavtflyvende/forstyrrende, bortset fra under takeoff/landing.
Den termiske dækning er den første af 3 dækninger – der skal også flyves RGB og Radar/WSE. De to kommende flyvninger vil foregå i lavere flyvehøjde og i dagstid.
De præcise tidspunkter for hvornår de gennemføres kendes endnu ikke, men det vil ske indenfor de kommende 14 dage, så man vil altså også på et tidspunkt i det tidsrum kunne opleve droneflyvninger om dagen.
Se mere om projektet med termisk overvågning
Flyvningen vil foregå fra Eg, indover Engsøen og med Å-løbet længere ind i byen.
