Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Kloakundersøgelse følges op i efteråret

Billund Kommune og Billund Vand og Energi har nu afsluttet den del af kloakundersøgelsen, der blev meldt ud i december 2018, og der foreligger en endelig rapport. Der kommer opfølgende målinger i efteråret 2019

Billund Kommune og Billund Vand og Energi har nu afsluttet den del af kloakundersøgelsen, der blev igangsat i december 2018. 

 Resultaterne af undersøgelsen er allerede meldt ud via en nyhed her på hjemmesiden den 8. maj. Hvor det blandt andet blev fortalt, at undersøgelsen viste, at der løber forurenet grundvand ind i kloaknettet i et område ved Fyrrestien, og at der er gjort fund af klorerede opløsningsmidler i luften i kloakken. På baggrund af resultaterne har der været foretaget indeklimamålinger i tre ejendomme i området. Resultaterne herfra blev også offentliggjort den 8. maj, og viste blandt andet at der ud af i alt 13 målepunkter opsat i de tre huse kun i et enkelt målepunkt ved et toilet i en kælder er fundet en svag overskridelse af afdampningskriterierne.

 På baggrund heraf er Billund Vand og Energi gået i gang med at tætne kloakken i området for at forhindre indtrængning af forurenet grundvand. Det er forventningen, at tætningen af kloakken vil medvirke til, at der ikke længere vil kunne være overskridelser af afdampningskriterier i ejendomme i området. Alt dette og alle resultater af undersøgelsen er samlet i en rapport der kan findes i linket nedenfor.

 Opfølgende målinger i efteråret 2019

Det er allerede besluttet at Billund Kommune og Billund Vand og Energi igangsætter opfølgende kontrolmålinger af indeklimaet i efteråret 2019. Målinger skal vise om tætningen af kloaknettet som forventet har medført at der ikke længere vil kunne måles overskridelser af afdampningskriterierne i boliger i området.

 

Se den afsluttende rapport 

Bilag til rapporten kan rekvireres hos Natur- og Miljø i Billund Kommune 

 

Yderligere oplysninger hos Miljøchef Karl Grundahl, Billund Kommune på telefon 7972 7091