Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Referat fra 5. møde i den tekniske følgegruppe

Region Syddanmark og Billund Kommune mødtes 27. februar på teknisk niveau for at opdatere hinanden på de seneste undersøgelser. Blandt andet om et projekt der handler om nedbrydningen af de klorerede opløsningsmidler i forureningsfanen fra fabriksgrunden.

Forureningen i Grindsted Engsø ligger primært i sedimentlaget og består af tungmetaller, oliestoffer og farmaceutiske stoffer. Det viser Billund Kommunes fase 1-undersøgelse.

For at kunne få en pris estimeret på en eventuel oprensning har kommunen brug for yderligere drøftelser med Miljøstyrelsen og Region Syddanmark i forhold til niveauet af en oprensning. Det skyldes, at der for mange af stofferne endnu ikke er fastsat en grænseværdi, og det er nødvendigt i forhold til at kunne leve op til kriterierne for fx sejlads eller badesø. 

Region Syddanmark gav på mødet en status på de igangværende undersøgelser af forureningsfanen, lossepladsundersøgelsen samt Danmarks Tekniske Universitets undersøgelse af den naturlige, biologiske nedbrydning af klorerede opløsningsmidler i fanen ved Grindsted Å. 

Læs referat af mødet her

Se præsentation fra Region Syddanmark

Se præsentation fra Billund Kommune